Kvæg
Vi dækker alle de behov for assistance, der kan opstå i en kvægbesætning. Vi er en forholdsvis lille praksis, og derfor får du altid besøg af et kendt ansigt, der kender din besætning.
-
Mælkeprøver
Nørager Landpraksis ApS tager konsekvent mælkeprøver af alle køer med yverbetændelse. Mælkeprøverne analyseres på hospitalets eget laboratorium, og landmanden får hurtig og direkte besked om, hvorvidt der er bakterier i prøven og i så fald hvilken type bakterie. Der gives også besked om, om den førstevalgte medicin er den mest optimale behandling mod den fundne bakterie.
I tilfælde af, at den valgte medicin ikke er optimal, beder dyrlægen om ændring af medicin og hvis der ikke findes bakterier i prøven, så stoppes behandlingen.
Download PDF om mælkeprøver:
Mælkeprøverne hjælper landmanden med at holde fokus der, hvor netop hans besætning har brug for det.
-
Arbejdsmiljø
Dyrlægeforeningen har gennem en undersøgelse blandt kvægdyrlæger kunnet konstatere, at der sker alt for mange arbejdsskader. Dette gør, at mange må forlade praksislivet for tidligt, og at unge dyrlæger fravælger arbejdet som kvægdyrlæge. Der skal gøres noget nu for at vende denne udvikling. For at fremme det gode samarbejde mellem landmænd og dyrlæger, vil vi opfordre til, at du og din dyrlæge tager en snak om arbejdssikkerheden i din besætning.
Nedenunder kan du downloade lidt mere information. "Bedre arbejdsmiljø - bedre dyrlæger" er til landmanden, der vil vide lidt mere om, hvordan arbejdsmiljøet forbedres.
-
Salmonella
I forbindelse med sanering for salmonella dublin i danske kvægbesætninger kan vi tilbyde særdeles kompetent rådgivning hos både malkekvæg- og slagtekalvebesætninger. Bekæmpelse af salmonella kræver en målrettet, systematisk og ikke mindst vedholdende indsats for at komme i mål med saneringen.
Udover at hjælpe vores egne besætninger, tilbyder vi også hjælp til andre som måske har brug for friske øjne på problemstillingen i samråd med besætningens egen dyrlæge.
ÅBNINGSTIDER
Landpraksis
Mandag - Fredag 08:00 - 16:00
Lørdag - Søndag Vagt
Telefontid - Tlf. 73 70 99 86
Mandag - Fredag 07:00 - 09:00
Lørdag - Søndag Vagt